Tirsdag morgen fik medier fat i afgørende redegørelse: Kan koste ministerens politiske liv

Godmorgen og velkommen til tirsdagens politisk morgenpost. Klimaminister Lars Aagaards (M) skæbnedag nærmer sig med hastige skrift. Ministeren skal i et afgørende samråd onsdag, og denne tirsdag lægger da også ud med en dugfrisk udvikling i sagen. En intern redegørende vedrørende de markante forsinkelser i udbygningen af elnettet, som Aagaard ifølge en række afsløringer i Zetland skulle have fortiet, er kommet flere medier i hænde. Ifølge redegørelsen, som Berlingske er i besiddelse af, beklager Aagaards ministerium, at ordførerne ikke blev orienteret om forsinkelsen af elnettet. Den samlede oppositionen har da også hele tiden ment, at ministeriet bevidst har holdt oplysningerne samt tilbageholdt en ellers klargjort pressemeddelelse fra Energinet tilbage. Og netop den anklage bakker tirsdagens redegørelse også op om. I redegørelsen står der, at klimaminister Lars Aagaard tilsluttede sig beslutningen om at bremse den omdiskuterede kritiske pressemeddelelse fra Energinet, efter at han mundtligt var blevet orienteret om beslutningen om ikke at udsende pressemeddelelsen. »Ministeren deltager ikke i drøftelserne med Energinet. Ministeren orienteres mundtligt og tilslutter sig fremgangsmåden,« står der blandt andet i redegørelsen. Den interne redegørelse er da også bestilt af Aagaard selv, som også har beklaget og undskyldt forløbet tidligere. Ifølge Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, vil redegørelsen formentlig placere en stor del af ansvaret for den manglende orientering af Folketinget hos embedsværket. Flere ministre er igennem tiden blevet reddet fra et mistillidsvotum, fordi ansvaret har ligget hos deres embedsmænd, men om denne redegørelse er nok til at redde Aagaards politiske liv, står uvist hen. »Udfaldet af det dramatiske samråd onsdag vil være en afgørende test af regeringen og dens flertal. Lykkes det at vælte Aagaard, vil det være første gang siden SVM blev dannet, at oppositionen har kunnet gennemtrumfe noget som helst,« skriver Bent Winther i sin analyse i dag. Dagens sidste mandat Vi spoler kort tiden tilbage til i går mandag, hvor Mike Fonseca fortalte, at han til trods for ikke at have gjort sin stilling op, finder hele miseren omkring Aagaards sag »dybt problematisk«: »Det er dybt problematisk, når en minister tilbageholder oplysninger for Folketinget. Vi skal kunne stole på de oplysninger og den information, der kommer,« sagde eks-moderaten mandag eftermiddag og fortalte samtidig, at både Lars Aagaard og oppositionen har rakt ud til ham på spørgsmålet om klimaministerens fremtid. Fonseca deltager i Aagaards samråd onsdag, og »så må vi se, hvad der sker«, udtaler han. De tre regeringspartier har 85 mandater tilsammen, hvilket oppositionen også har. På siden står de fire løsgængere Scavenius, Søe, Fonseca og Stephensen, hvor de to første opfattes som sikre stemmer på oppositionens side. Det sidste mandat, som vil afgøre, om oppositionen kan tælle til 88, vil dermed komme fra ente Fonseca eller Stephensen, men hvor de placerer sig, er i skrivende stund stadig uvist. Dagens udsatte ø »Selvfølgelig« er Bornholm udsat, når det kommer til den russiske trussel fra øst. Sådan lyder det i dagens JP fra garnisonskommandant på Bornholm Kenneth Kim Nielsen, der dog også fortæller, at der er to såkaldte »snubletråde«, der skal aktiveres, før truslen bliver reel. Krigen i Ukraine skal enten ophøre eller fastfryses, og så skal NATO ikke opruste. Men i og med at der netop oprustes med lynets hast i denne tid, nedtoner kommandanten den nuværende trussel for en invasion mod Bornholm. Han hæfter sig ved, at Danmark eksempelvis er i gang med at opbygge dets luftforsvar, ligesom kommandanten har svært ved at se for sig, hvordan Rusland skulle bærer sig ad med at komme af søvejen: »Så selvfølgelig er der en trussel mod Bornholm. Jeg har bare svært ved at se, at det bliver sådan en storskalainvasionstrussel, som vi så under Den Kolde Krig, hvor østtyske og polske enheder skulle tage Bornholm,« udtaler han. Dagens smertegrænse Nu vi taler oprustning, melder det famøse spørgsmål sig om, hvor pengene skal komme fra, sig selvfølgelig også. Regeringen skal finde mange milliarder, men ifølge en ny Verian-måling foretaget for Berlingske er et flertal af danskerne ikke klar til at finde pengene på velfærdskontoen. Således svarer 58 procent af danskerne målingen, at de er uenige eller overvejende uenige i, at oprustningen af forsvaret skal hentes på velfærden. Ifølge politisk kommentator Hans Engell viser tallene, at danskerne har en klar smertetærskel, når det kommer til oprustningen: »En måling som den her viser, at der er grænser for, hvor langt danskerne er villige til at gå. Det er et advarselstegn om, at danskerne ikke er klar til bevidstløst at bruge milliarder på oprustningen,« siger han. Danskernes smertegrænse til trods har en række topøkonomer allerede advaret om, at oprustningen netop kommer til at gøre ondt, og at det vil kunne mærkes ude i befolkningen. »Vi skal måske betale mere i skat, rigtig mange vil skulle forvente sig mindre service af det offentlige, eller vi skal arbejde mere, end mange forventer,« sagde økonomiprofessor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Nina Smith for eksempel til Berlingske i februar. Regeringen har indtil nu ikke ville fortælle, hvor de vil hente pengene til oprustningen, men sagt, at den kommer med en økonomisk plan for, hvordan de stigende forsvarsudgifter skal finansieres til efteråret. Dagens korte 1. Folketingsmedlem og spidskandidat til kommunalvalget i København for DF Mikkel Bjørn er rasende over, at Københavns Kommune har videresendt en række udsagn fra nogle folkeskoleelever til at så tvivl om læreren Rikke Johansens opråb i Berlingske. »Man er ude på et overdrev, der slet ikke hører under ens ansvar som forvaltning, når man videregiver interne udtalelser fra elever for at skabe tvivl om en medarbejders troværdighed. Det er decideret uhyggeligt,« siger Mikkel Bjørn, der også mener, at der bør »rulle hoveder« i forvaltningen som følge af sagen. Rikke Johansen har i nærværende avis fortalt, hvordan hun har oplevet at være blevet slået af en elev på den skole, hvor hun arbejder. Sidenhen sendte kommunen en række citater fra børn på skolen til pressen, hvor børnene modsiger Johansens udsagn om, at hun skulle være blevet slået og sygemeldt. 2. Det grønlandske parti Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, er mandag blevet taget i ed som Grønlands nye landsstyreformand under parlamentets konstituerende møde. »Det har aldrig været så vigtigt at stå sammen for vores land. Det har aldrig været vigtigere at have en stabil styring i vores land. Derfor er jeg glad for, at vi har skabt en bred koalition, og at det er lykkes os at samle 75 procent af stemmerne til en koalition,« siger Jens-Frederik Nielsen mandag ifølge TV 2. Dagens tidsplan Europaministeren besøger Kroatien og Malta Europaminister Marie Bjerre (V) besøger den 8.–9. april Zagreb, Kroatien, og Valetta, Malta. Det oplyser Udenrigsministeriet. Ældreministeren rejser til Finland Ældreminister Mette Kierkgaard (M) rejser til Finland, hvor hun skal deltage i Nordisk Ministerråd for Social- og Sundhedspolitik. Her repræsenterer hun Ældreministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social- og Boligministeriet. 11.30: Pressemøde om en stærkere psykiatri I dag præsenterer regeringen den samlede 10-års-plan for psykiatrien. På pressemødet deltager indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M). Møde i salen med statsministerens spørgetime I dag er der møde i Folketingssalen, som indledes med statsminister Mette Frederiksens (S) spørgetime. En række lovforslag behandles også, heriblandt forslag om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i naturen. 15.00: Åbent samråd om ansøgeres statsborgerskabsforhold, når de søger som statsløse Indfødsretsudvalget har i dag udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i samråd. Ministeren skal blandt andet redegøre for, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriet undlader at foretage en grundig efterprøvelse af ansøgeres statsborgerskabsforhold, når de søger om dansk statsborgerskab som statsløse. Det var alt for i dag. Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/politik/tirsdag-morgen-fik-medier-fat-i-afgoerende-redegoerelse-kan-koste